Forskning
Derfor bør du bruge bordplaner systematisk i arbejdet med klasseledelse og trivsel
Juli 2026 • 7 min. læsning
Hvem der skal sidde hvor i klasselokalet kan lyde som en triviel beslutning. Måske endda som ren logistik. I virkeligheden er det et af de mest undervurderede redskaber, lærere har.
Et effektivt redskab til klasseledelse
Forskning viser, at lærerstyrede pladser i form af en bordplan er et af lærernes mest effektive redskaber til klasseledelse. Både når det gælder elevernes adfærd, arbejdsroen og det sociale fællesskab i klassen, kan bordplaner have stor effekt, hvis de bruges rigtigt. Bordplanen virker ved at forebygge uro og styre samspillet, før problemer opstår, og reducerer dermed behovet for reaktioner og sanktioner bagefter. Når det kommer til trivslen i klassen, kan brug af bordplaner målbart øge sandsynligheden for nye, gensidige venskaber – også i klasser hvor eleverne allerede kender hinanden godt. Derfor giver det god mening at behandle bordplanen som et planlagt, systematisk og professionelt greb i klasseledelsen.
Arbejdsro og mindre forstyrrende adfærd
Et af de mest citerede studier om elevers pladser i klasselokalet kommer fra Journal of Applied Behavior Analysis. Her sammenligner Bicard et al. (2012) lærerstyrede pladser med situationer, hvor eleverne selv vælger, hvor de vil sidde. Resultatet er markant og næppe nogen overraskelse for dem, der har stået i et klasselokale: Når læreren bestemmer pladserne – uanset om eleverne sidder individuelt (enkeltborde) eller i bordgrupper – reduceres forstyrrende adfærd betydeligt. Studiet finder så meget som en tredobling af uroen i klassen, når eleverne selv vælger pladser, sammenlignet med brug af en bordplan.
Det er også interessant at bemærke, at læreren i studiet ikke placerede eleverne tilfældigt; hun tog hensyn til distraktioner, individuelle behov og erfaringer med uheldige kombinationer, der forstærkede hinandens uro. Det understreger en vigtig pointe: Effekten ligger ikke kun i, at læreren bestemmer, men i at pladserne fordeles på baggrund af professionelle vurderinger og bestemte kriterier. Vi taler altså om en ganske kompleks problemløsningsopgave.
Denne indsigt understøttes af en bredere forskningsgennemgang. Wannarka og Ruhl (2008) konkluderer, at lærerstyrede pladser generelt er forbundet med bedre arbejdsro og mere hensigtsmæssig adfærd end såkaldt «free seating». Effekten er særligt tydelig, når læreren aktivt bruger pladserne som et redskab i klasseledelsen og ikke kun som en logistisk nødvendighed.
Flere nye venskaber og bedre fællesskab
Når vi taler om trivsel og inklusion i skolen, handler det ofte om holdninger, regler og fællesskabende aktiviteter. Forskningen i brug af bordplaner minder os om en mere grundlæggende mekanisme, der gælder for alle mennesker: Nærhed skaber relationer.
I et stort, randomiseret studie publiceret i PLOS One undersøgte Rohrer et al. (2021), hvordan den fysiske placering i klasselokalet påvirker sociale relationer. Resultaterne viser, at alene det at sidde ved siden af hinanden øger den relative sandsynlighed for gensidige venskaber betydeligt – med omkring 50 % højere relativ sandsynlighed for, at to elever udvikler et gensidigt venskab, når de placeres som sidemakkere.
God trivsel i klassen forudsætter, at eleverne lærer hinanden at kende på tværs af etablerede mønstre og grupperinger. Derfor er det særligt interessant, at effekten ikke kun gælder «krage søger mage». Studiet viser, at nærhed også i høj grad bidrager til at bygge bro på tværs af etablerede grupper og på tværs af faktorer som køn, etnicitet og fagligt niveau (Rohrer et al., 2021).
I et andet studie publiceret i Journal of Experimental Child Psychology analyserede van den Berg og Cillessen (2015), hvordan bordplaner påvirker elevernes sociale status og relationer. De fandt, at strategisk placering kan mindske social afstand og påvirke, hvem der opfattes som populære eller inkluderede. Også Faur & Laursen (2022) fandt, at ændringer i nærhed i forbindelse med nye pladser hænger sammen med nye venskaber senere. Nærhed påvirker, hvem vi taler med, hvem vi arbejder sammen med – og over tid, hvem vi kan lide.
Bordplaner og elevernes pladser kan også bruges som et konkret lavtærskel-tiltag til at påvirke relationer i en positiv retning i forbindelse med ensomhed og mobning. I et studie (Van den Berg et al., 2012) med 651 elever i 5. og 6. klasse blev afstanden mellem elever, der ikke kunne lide hinanden, reduceret ved systematisk at ændre pladserne over flere uger. Efter perioden viste resultaterne et fald i elevrapporteret mobning og eksklusion, og eleverne, der i starten blev opfattet mest negativt, blev bedre accepteret.
Samtidig viser forskningen, at pladserne skal bruges med omtanke. Det giver ikke altid et positivt udslag at «sætte dem sammen, der ikke kan sammen». Effekten afhænger af varighed, timing og støtte omkring tiltaget. Det understreger igen, at bordplaner ikke bør bruges tilfældigt eller som et spontant «shuffle»-greb, når noget ikke fungerer, men som en del af en bevidst og langsigtet strategi (Braun et al. 2020).
Det afgørende, men sværeste: systematik over tid
Opsummerer vi forskningen, ser vi, at god brug af bordplaner reducerer uro, påvirker relationer og fremmer inklusion – især når lærerens professionelle vurderinger og hensyn bliver taget i betragtning, og arbejdet gøres systematisk over tid. Enkelte pladsbytter kan have effekt, men det er systematisk brug af bordplaner over tid, der for alvor former trivslen i klassen, og forskning i organiseringen af klasselokalet (Norsafiah et al., 2019) peger netop på, at bevidst organisering kan miste sin effekt, hvis den ikke følges op systematisk.
Udfordringen i praksis er, at traditionelle metoder som pen og papir eller Excel-/Word-skabeloner gør det næsten umuligt at holde overblik over historik, variation og relationsmønstre over tid. Det, der starter som en god intention om systematik, bliver hurtigt erstattet af pragmatiske løsninger i en travl lærerhverdag.
At lave en enkelt god bordplan kan i sig selv være en udfordrende opgave, selv hvis man dropper ambitionen om systematik over tid. Et ønske om variation i samarbejdet skal – ofte oven i en række individuelle behov og hensyn – balanceres med hensynet til arbejdsro i undervisningen. Bordplanen bliver et komplekst optimeringsproblem med mange hensyn (Gremmen et al., 2016).
Digitale værktøjer gør systematik mulig
Fordi Klassekortet er udviklet af – og i samarbejde med – lærere, ved vi, hvilke problemer vi skal løse. Klassekortet er udviklet netop for at støtte lærerens professionelle vurderinger – ikke erstatte dem. Værktøjet sparer tid, gør det muligt at arbejde systematisk med variation af makkere og giver læreren værdifuld beslutningsstøtte gennem historik og statistik. Med specialtilpasset funktionalitet som blandt andet automatisk generering baseret på kriterier som køn og hvem der skal og ikke skal sidde sammen, undgåelse af gentagne makkerpar, låsning af elever på bestemte pladser og nem manuel tilpasning med træk og slip reduceres friktionen betydeligt. Det, der tidligere var et tidskrævende puslespil, bliver håndterbart. Når bordplaner bruges planlagt og systematisk, er det ikke længere kun logistik. Det bliver et konkret redskab til klasseledelse, inklusion og relationsarbejde. Trivsel i klassen kan planlægges. Og med de rigtige værktøjer kan det også gennemføres i virkeligheden.

